Jeg har i mange år arbejdet med efterskoler – både som forstander og som kunstner. Derfor ved jeg, hvor stærkt et sted efterskolen er. Det er ikke bare en skole, men et hjem for unge mennesker, hvor fællesskab, frihed og dannelse bliver til noget levende.

Når jeg maler til en efterskole, handler det ikke kun om at skabe udsmykning. For mig er værkerne en del af skolens identitet – et sted, hvor eleverne kan spejle sig, finde nye spørgsmål og måske opdage sider af sig selv.

Jeg henter inspiration i den grundtvigske tanke om det levende ord, om sangen, historien og drømmen om frihed. Kunstværkerne bliver dermed et rum, hvor eleverne ikke blot ser en figur eller et motiv, men mærker forbindelsen til en arv og et fællesskab, som de selv er med til at føre videre.

Jeg oplever, at kunsten på en efterskole kan være som en samtalepartner. Den kan åbne for refleksion i en travl hverdag, give plads til eftertanke og skabe forbindelser mellem fortidens idéer og nutidens unge stemmer.

For mig er det vigtigt, at maleriet ikke blot hænger passivt på en væg, men lever med skolen – som en del af hverdagen, samtalerne og det fælles dannelsesrum.